Dagplejens Dag fejres i Hadsund
Hvert år afholder den kommunale dagpleje landet over Dagplejernes dag, hvilket også Dagplejen i Hadsund gør.
Dagen ligger fast 2. onsdag i maj, så i år mødes vi i Hadsund KulturCenters aula onsdag formiddag kl. 09.30.
Formålet med dagplejernes dag er at synliggøre dagplejen og det store stykke arbejde dagplejerne går og laver i det daglige.
FOA, der står bag ideen om Dagplejens Dag laver hvert år i den forbindelse en konkurrence ud fra beskrivelser og billeder fra dagen, så FOAs Pædagogisk sektor opfordre derfor
til, at de deltagende Dagplejere sender billeder samt en beskrivelse af, hvad I denne dag har lavet med børnene.
Sektoren vil herefter sende jeres materiale videre til forbundet og dermed får I muligheden for at være med i den landsdækkende konkurrence til næste års udtrækning, som foregår på dagplejernes landskonference i Nyborg, hvor der er gode gevinster at vinde.
Afdelingen udleverer hvert år balloner og flag til ca. 2200 børn.