Caribiske pirater slås med døde sømænd
Onsdag i denne uge vanker premiere på det nyeste piratepos - Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge
Johnny Depp vender tilbage som den ikoniske antihelt Jack Sparrow, der må sande, at stærke ondskabsfulde vinde blæser hans vej.
En gruppe afdøde sømænd, ledet af den frygtelige Kaptajn Salazar (Javier Bardem), klarer at rømme fra Devil’s Triangle og er fast bestemt på at dræbe hver eneste pirat ude på havet - og da i særdeleshed Jack.
Poseidons legendariske trident er Jacks eneste håb om at overleve, men for at finde den, må han først indgå en skør alliance med Carina Smyth (Kaya Scodelario), en brilliant og vakker astronom, og Henry (Brenton Thwaites), en egenrådig ung sømand fra den kongelige marine.
Bag roret på The Dying Gull, hans ynkelige lille og slidte skib, prøver Kaptajn Jack ikke bare at klare sin uheldige situation, men også at redde sit liv fra grebet af den mest formidable og ondskabsfulde fjende han nogen sinde har mødt.
Men Filmteatret giver også lærredsplads til Eller Intet.
Forestil dig, at du ikke må røre noget i den virkelige verden? Aldrig trække frisk luft, føle solen i ansigtet elle kysse nabodrengen?
Maddy er en klog, nysgerrig og fantasifuld 18-årig pige, som lider af en sygdom, der gør, at hun ikke må forlade det hermetisk lukkede hjem.
Men det stopper ikke nabodrengen Olly.
De to kommunikerer med sms’er, ser på hinanden gennem ruden og skaber et dybt bånd.
Maddy er desperat for at opleve verden udenfor. Sammen med Olly er hun villig til at ofre alt.
Også selvom det betyder at risikere at miste alt.
Instruktør Stella Meghie har blandt andre Amandla Stenberg, Nick Robinson, Anika Noni Rose og Ana de la Reguera på rollelisten.