Billede beskrivelse

Byt med andre hvad du ikke mere har brug for

23. marts 2018 kl. 06.00

SKØRPING: Byttemarkedet er blevet en fast tradition under Klima Rebild.

På søndag 25. marts kl. 10-15 kan man opleve version 5.0 i Kulturstationen i Skørping.

Når man møder op med de ting, man vil give væk, viser frivillige, hvor man skal placere blandt andet tøj, bøger, sko, elektronik.

Dernæst kan man gå på opdagelse og tage ting med hjem, som andre ikke længere har brug for.

Man skal kun have pungen op af lommen i caféhjørnet.

Der er også et legehjørne, hvor børn bytter ting med børn.

Arrangører er Skørping Borgerforening, Rebild Borgerforening, ILS-Skørping (Internationalt Landsby Samarbejde), Bogby 9520, Danmarks Naturfredningsforening og Kulturstationen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste