Børnenes grundlovsdag fejret i Kridthuset
Her maler børnene dannebrogsflag eller andre lignende motiver
LØGSTØR: Børn har også rettigheder, det er ikke kun de voksne.
Siden 1996 har man kunnet fejre Børnenes Grundlovsdag, og det sker hvert år i Børnehaven Kridthuset i Løgstør.
Torsdag 4. juni var der på den baggrund masser af aktiviteter for børnene i Kridthuset.
Nogle af børnene malede dannebrogsflag eller andet dansk, mens der var andre børn, der dansede i et andet rum til musik i dagens anledning, som p.g.a. corona kunne ses på en skærm.
Udenfor var der børn, der blæste sæbebobler med forskellige farver i sæben, som så faldt ned på papiret.
Med andre ord: Børnenes Grundlovsdag blev fejret på alle tænkelige måder, og børnene sang også sange.