Børn samlede ti kilo affald
Wiegaardens Naturbørnehave gik på jagt efter ”skovsvinene”
HOBRO: I forbindelse med den landsdækkende affaldsindsamling har børnene fra Wiegaardens Naturbørnehave i Hobro været i gang.
Forleden gik turen rundt om “grissesøen” ved børnehavens naboer Thorsgaard Efterskole, hvor der samlet blev fundet cirka 10 kilo affald.
- Vi fortsætter jagten på ”skovsvinene” ugen ud. Børnene går op i det med liv og sjæl og kravler ind under buske for at samle selv det mindste stykke papir op efter “skovsvinene”, lyder det fra børnehaven.