Billede beskrivelse

Børn kan da sagtens bage pandekager

23. maj 2017 kl. 15.16
Opdateret 24. maj 2017 kl. 08.57

- Det smager jo godt... Argh, den er stærk .. Jeg tror, at der skal lidt mere peber i...

Parkeringspladsen foran Daglig Brugsen i Klejtrup genlød forleden af ivrige stemmer, da Go Cooks mobile køkken var rykket til undsætning for at inspirere byens familier til at få børnene med i køkkenet.

Om bord i bussen var 20 elever fra 4., 5. og 6. klasse på Brattingsborgskolen, som sammen med madformidlerne fra Go Cook tilberedte nordiske pandekager og serverede dem for forbipasserende og handlende.

I det mobile køkken beviste børnene egenhændigt, at de sagtens kan være med i køkkenet, når der skal laves sund mad i hverdagen.

Kun hvert 14. danske barn - syv procent - hjælper med i køkkenet derhjemme.

Derfor får 21 af Coops danske butikker i denne tid besøg af Go Cook on Tour.

Det sker netop med det formål at lære børn, at sund mad bestemt kan smage godt og slet ikke behøver at være svær at tilberede.

- Og i Daglig Brugsen vil vi gerne bidrag til at uddanne den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre, betror Erling Andersen fra Dagli’Brugsen i Klejtrup, der sørgede for, at Go Cook kom til byen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste