Billede beskrivelse

Blotter stod med bukserne nede på åben gade

04. maj 2022 kl. 10.59

En kvinde fra Aalestrup fik sig noget af en overraskelse, da hun tirsdag eftermiddag gik en tur ned ad Borgergade. Her spottede hun en mand på den anden side af fortorvet, som stod med bukserne nede om anklerne.

- Kvinden bemærkede, at manden stod med bukserne nede og vippede med sin penis, fortæller politikommissær Ann Britt Miller fra Nordjyllands Politi.

Kvinden tilkaldte politiet og råbte manden an, som efterfølgende forlod gaden. Da politiet nåede frem, var han ikke at finde nogen steder.

Manden beskrives som dansk, i alderen 40-50 år og kraftig af bygning. Ifølge politiet virker det som et enkeltstående tilfælde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste