Benzinpenge til MIK
Allan Christensen, uddeler hos SuperBrugsen i Mariager, overrakte på SuperBrugsens generalforsamling 27. april en check på 28.030,25 kr. til en taknemmelig ex-formand, Poul Bo Nielsen.
Pengene er resultatet af den sponsoraftale som betyder, at Brugsen og OK Benzin sponsorerer 6 eller 12 øre til MIK for hver liter benzin, som bliver tanket via de benzinkort som er tilknyttet MIK.
Fodboldtræner Jacob Vendelbo var mødt op for på vegne af MIK, at tage imod checken. Med sig havde han to glade fodboldspillere, Trine Vendelbo og Nicolaj Andersen, der nu kan se frem til, at deres klub bliver i stand til at gøre deres fodbold-liv lidt sjovere og bedre.
Jacob kunne på vegne af MIK fodbold fortælle at de af pengene, som blev tildelt MIK fodbold sidste år, har været brugt på en tur til Cup i Vejle og til fodboldens deltagelse i sidste sommers deltagelse i sommer cup’er og at de igen i år skal til Vildbjerg Cup.
Poul Bo Nielsen forsikrede, at pengene bliver brugt på noget af det bedste vi har i byen, nemlig byens børn og unge. Pengene bliver fordelt mellem alle afdelinger i MIK, nemlig Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Badminton og Floorball. Og i f.eks. Håndboldafdelingen blev pengene sidste år bl.a. brugt på en tur til Leipzig i Tyskland