Billede beskrivelse

Atter Sankt Hans ved St. Økssø

20. juni 2017 kl. 13.39

Traditionen tro er der igen i år Sankt Hans bål ved St. Økssø. Det er fredag den 23. juni, og det er Lions Club Rold Skov Rebild, der står bag arrangementet, hvor årets båltaler er Helge Qvistorff.

Ligesom tidligere år åbner pladsen allerede kl. 18.30 af hensyn til børnefamilierne, og der vil være mulighed for at købe sin aftensmad, drikkevarer, kaffe, kage m.v. på pladsen.

Mens der varmes op til midsommervise og bål på søen, som allerede tændes kl. 20.50, vil der være underholdning af Løven Leopold & Jagthornsblæserne fra Skørping Jagtforening. Den musikalske underholdning vil Bo Olsen stå for.

Helt specielt er det tilladt for alle Sankt Hans aften at køre gennem skoven til søbredden ved Mosskov Pavillonen. Det er ikke svært at finde vej gennem skoven. Følg blot skiltene, der er opsat netop denne aften for at hjælpe alle gæster på rette vej.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste