Elias Roth sidder i maskinen medens Lea Lybeck står klar til at overtage. Foto: Hadsund Roklub
Livet her

Attention GO - 24 timer ventede forude

Hadsund Roklub gik for 23. år i træk i gang i romaskinerne

07. november 2019 kl. 17:15

HADSUND: Sådan lød det på Butikstorvet i Hadsund, fredag 1. november kl. 14.00, da den første gruppe af en lang række roere fra Hadsund Roklub for 23. år i træk gik i gang i romaskinerne.

- Forude ventede 24 timer, hvor det for roerne gjaldt om at ro så langt som muligt. En lang række af lokale sponsorer havde forud for arrangementet tegnet kilometersponsorater, så hver roet kilometer havde en værdi af ca. 174 kr. fortæller formand Anders Toft Christiansen.

Som en velsmurt maskine skiftede roerne plads i ro-ergometeret, hver gang der var gået 15 sekunder. En krævende taktik, der kun kan gennemføres via minutiøst samarbejde roerne imellem. I løbet af de 24 timer nåede hele 63 roere at sidde i maskinen og via deres indsats være med til at opnå et meget fornemt resultat. Yngste deltager var 10 år. Ældste 65.

Efter 5760 skift i maskinen var det en flok trætte, men også glade og stolte roere, der kunne konstatere at det var lykkedes at ro hele 445 km på de 24 timer.

Annonceret indhold

Nyeste