Anderledes gudstjeneste i Vilsted

Forleden havde Vilsted Menighedsråd inviteret til gudstjeneste og fællesspisning i Byens Hus efterfølgende

04. maj 2019 kl. 06.00

VILSTED: Forleden havde Vilsted Menighedsråd inviteret til gudstjeneste og fællesspisning i Byens Hus efterfølgende.

Cirka 30 personer tog imod tilbuddet til en lidt anderledes gudstjeneste. Under gudstjenesten var der nadver, dog ikke på sædvanligvis. Inden nadveren bad sognepræst Steffen Bang menigheden om at følge ham til Byens Hus, hvor nadveren ville foregå.

Da alle var kommet på plads, forklarede Steffen, hvad nadveren betød, og hvorfor gæsterne fik nadveren. Steffen havde fået én af konfirmanderne til at hjælpe med at forestå nadveren.

Hun delte brød ud til menigheden, og Steffen gik bagefter med en bowle med vin, som brødet skulle dyppes i.

Til sidst serverede menighedsrådet to slags suppe og ananas fromage til dessert. Til kaffen var der hjemmebagte småkager.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste