Afslutningsfest hos HB Petanque
Ved Petanqueafdelingens afslutningsfest havde godt 30 medlemmer en hyggelig aften.
Formand for Hadsund Boldklub Petanqueafdeling, Karl Christensen, bød velkommen til en aften, der som traditionen byder startede med en god middag, efterfulgt af muntert samvær med gode historier og fællessang, som blev styret af 2 tenarer. De kunne holde tonen, også for dem af os der ikke har store stemmer.
Formanden berettede om Petanque spillernes præstationer ved stævner ’ude’ i landet. Det var afslutning på Limfjordsturneringen i Karolinelund i Aalborg, hvor det blev til placeringer, der kvalificerede til deltagelse i Landsdelsmesterskaberne i Ballum lidt nord for Tønder. Ved begge stævner blev HBPs hold placeret i den bedste halvdel blandt deltagende hold.
På hjemmebane er der afholdt mesterskaber i de 3 Petanque discipliner, og der var præmie- og pokaloverrækkelse til disse mestre:
Single: nr. 1: Knud Pedersen, nr. 2: Birte Svanholm og nr. 3: Steen Villadsen.
Double: Nr. 1: Knud Pedersen og Else Eliassen, nr. 2: Birte Svanholm og Steen Villadsen samt nr. 3: Birthe Petersen og Leif Petersen
Triple: Nr. 1: Else Eliassen, Tage Grøn og Henning Olesen, nr. 2: Vagn Jensen, Børge Eriksen og Leif Petersen, nr. 3: Else Thomsen, Birte Svanholm og Vagn Hjortshøj.
Formanden gjorde op, at også 2017 har været et godt år for HB Petanque. På dage med godt vejr møder op mod 50 til et par timers spil i selskab med gode venner, og når vejret til tider er lidt surt, er der måske kun 10.
Men hver mandag og tirsdag formiddag året, rundt, er der Petanquespillere ved HB’s klubhus.