Billede beskrivelse

Ægtepar har den hurtigste bil

For tredje år i træk fik Team Bjerre tildelt vandrepokal for hurtigste bil i MNJ, så nu kan den blive på hylden til evig eje

22. november 2019 kl. 10.00

NÆSBORG: Rally Team Bjerre ved Inger og Niels Bjerre fra Næsborg ved Løgstør har i år deltaget i Speed Nord klubrally. Parret kan glæde sig over, at de har Danmarks hurtigste klubrallybil i sin klasse efter mesterskaberne i klubrally i Aars. Der var 13 hastighedsprøver der skulle køres på hurtigste tid.

Ved mål var spændingen stor, men heldigvis havde det lokale team stadig et forspring på to sekunder til nærmeste konkurrent og er dermed Danmarks hurtigste klubrally bil i klassen.

For tredje år i træk fik Team Bjerre tildelt vandrepokal for hurtigste bil i MNJ, så nu kan den blive på hylden til evig eje.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste