Billede beskrivelse

Aars tændt på julen: Nyt lys for 500.000 kroner

Kimbrerbyen vil være stedet man tager hen for at jule igennem

24. november 2023 kl. 09.55

Julen er hjerternes fest, men hjerter alene gør det ikke.

Det mener man i Aars, hvor man nu indvier for næsten 500.000 kroner nyt julelys.

- Vi har været så heldige at få en donation på 250.000 kroner fra Sparekassen Danmark, og så har vi selv spædet til i handelstanden, fortæller handelstandens chef, Jesper Nielsen. 

- Aars har altid været kendt som juleby, og det vil vi gerne tilbage til. Det handler om at skabe hygge, og derfor gør vi ekstra ud af julelyset, forklarer han satset.

Den første store fornyelse lyste op torsdag aften i nederste ende af hovedgaden Himmerlandsgade. Her står bynavnet nu med tre meter høje bogstaverm så ingen kan være i tvivl om at man både er havnet i Aars og i julen.

Der er også kommet istapper på den nye overdækning på Kimbrertorvet, og nu tændes der også snart lys i to specielle juletræer på ni meters højde.

- Det er juletræer, der kan genbruges. De er bygget i moduler, så dem kommer vil til at se igen i årene fremover. Foreløbig har vi fået at vide, at de ser pæne ud. Nu er vi spændt på at se dem med lys i, fortæller Jesper Nielsen inden fredagens tænding. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste