Formand for Løgstør Golfklub, Per Olsen, overrækker hole-in-one-diplomet til Ilse Kristensen. Privatfoto
Årets første hole-in-one i Løgstør
Ilse Kristensen sendte drømmeslaget afsted på hul 5
LØGSTØR: Det tog sin tid, inden årets første hole-in-one blev en realitet på golfbanen i Løgstør.
Da det endelig skete, var det Ilse Kristensen, der var kvinde for det perfekte slag.
Under en match i Dameklubben lavede hun hole-in-one på hul 5, og fik efterfølgende overrakt diplom, bagmærke, whisky og gavekort som belønning for præstationen.