Årets bedste petanquespiller
Ejvind Kristensen blev årets bedste petanquespiller i Skørping.
Det blev fejret med pokaloverrækkelse, smørrebrød og stjerneskud onsdag 13. december i lokalerne ved siden af petanquebanerne bag Kulturstationen.
Ejvind Kristensen blev en sikker vinder med 17 sejre, mens Finn Nielsen blev nr. to med 11 sejre og Aase Kristensen nr. tre med 10 sejre. Sidste års vinder, Hardy Andersen, kom på en delt fjerdeplads med ni sejre.
Spillerne holder nu en kort juleferie indtil onsdag 3. januar 2018.