7-årig dreng genoplivet i svømmehal
Blev fundet livløs på bunden af bassinet i Hadsund
HADSUND: Takket være hurtig og dygtig indgriben fra en livredder i Hadsund Svømmehal blev en 7-årig dreng torsdag aften genoplivet, efter han var blevet fundet på bunden af bassinet.
- Han er livløs og uden vejrtrækning, men en livredder får givet førstehjælp - drengen får vejrtrækning og kommer til bevidsthed igen. Han er så efterfølgende blevet kørt til Sygehus Syd til kontrol, men det er godt arbejde af livredderne dernede at få ham genoplivet, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Politi og Falck fik alarmen klokken 19.31 via 1-1-2.