Livet her

55 nye parkeringspladser i Nørager er klar til brug

Parkeringspladserne er dog forbeholdt de kommunale ansatte

11. august 2019 kl. 10:00

NØRAGER: Afstribningen af 55 nye parkeringspladser i Jernbanegade i Nørager er bragt til ende.

De befinder sig på det tidligere kommunale grønne areal over for den nye kommunale administrationsbygning og det nye friplejehjem, som er under opførelse og forventes klar i november 2020.

De nye parkeringspladser skal erstatte de kommunale parkeringspladser, som Rebild Kommune mistede ved salget af nabogrunden Jernbanegade 13.

Altså der, hvor det nedrevne rådhus lå.

Ikke mere p-kaos ...

Parkeringspladserne er forbeholdt de kommunale ansatte.

Lokalt har det vakt undren, at der kun er anlagt 55 pladser, når der i øjeblikket arbejder 90 i den kommunale administrationsbygning i Nørager.

I sig selv har de forsinkede parkeringspladser undertiden betydet trafikkaos rundt i byen.

Det er sket, netop fordi de ansatte hos kommunen har haft behov for at finde alternative parkeringsmuligheder.

Annonceret indhold

Nyeste