4500 planter skal blive til ny skov
Cirka 40 frivillige var mødt op til tilplantning forleden
LØGSTØR: Lørdag morgen startede med kaffe og rundstykker hos ”Granly” i Løgstør, som havde stillet lokale til rådighed for de 40 fremmødte, inden de gik i gang med at plante den nye skov ved Løgstør Ridecenter med 4500 planter.
Arealet er stillet til rådighed af Vesthimmerlands Kommune, som i samarbejde med Hede Danmark havde gjort arealet klar til at blive tilplantet.
Primus motor i projektet var Jens Lauritzen, der er medlem af Lions Club i Løgstør, go som donerede kr. 10.000 til projektet.
Derudover havde Løgstør Plantningsforening doneret kr. 10.000 og Jutlander Bank kr. 10.000.
Efter tilplantningen var der pizza til alle de frivillige.