25 husflidsfolk viser deres evner
REBILD: Museum Rebild tager fredag 28. og lørdag 29. juli fat på de store husflidsdage.
Her vil 25 husflidsfolk og håndværkere fra Nord- og Midtjylland præsenterer deres fag igennem arbejdende værksteder og udstillinger i det opstillede runde telt foran museet.
Det drejer sig blandt andet om fag som decopage, glas, knipling, rørflet, porcelænsmaling, strik, trædrejning, halmbinding, rebslagning, honning og biavl, billedskæring, børstenbinder med mere.
Bogby 9520 er også repræsenteret på de to husflidsdage på museet, hvor aktørerne viser deres kunnen og i flere af standene er der mulighed for publikum for selv at prøv de personlige håndværksmæssige færdigheder.
- Vi håber at dagene kan være med til at skabe inspiration til de de kreative tilbud der udbydes i landsdelen den kommen vintersæson. Der tilbydes en spændende tombola med gevinster fra de medvirkende, ligesom rebild spillemændene underholder, fortæller museumsinspektør Niels Jørn Østergård.
I år er billedskæring repræsenteret på husflidsdagene, og i den forbindelse har museet lavet en lille udstilling af ældre billedskæringer.
I husflidsdagene er der selvfølgelig også mulighed for at se fotoudstillingen "Fræer 1954", som er 75 fotos af folk i Fræer anno 1954 som et tidsbillede fra en himmerlandsk landsby. Museets cafe og butik er ligeledes åben fro publikum.