161 svedte til Ardenløbet
Tre distancer kunne løberne kaste sig over de den 14. udgave af løbet - se vinderne her:
ARDEN: Skovens forårsgrønne farver funklede, St. Økssø glinsede i forårssolen og løberne have fundet både de gode ben og de store smil frem, da Trim Jarl Arden for 14. gang i træk afviklede Ardenløbet.
Her havde 161 deltagere valgt at tage udfordringen op med en af de tre ruter, hvor man kunne vælge mellem 3,5 km, 5 km eller 10,6 km. Der var start og mål ved rideskolen, hvorfra der blev løbet eller gået ud i den skønne natur. På den længste rute gik turen ud omkring St. Økssø.
- Det er et godt initiativ og et superhyggeligt løb, som jeg nyder at deltage i. Også selvom det er nogle år siden, jeg gjorde det sidst, lød fra Thomas Juhl fra Rold, der havde valgt 5 kilometerruten sammen med familien – hustruen Tina, og børnene Anna og Marie.
Lidt længere rute havde Jesper Christiansen fra Rostrup Løbeklub valgt – nemlig den på 10,6 kilometer.
- Det er blevet en tradition at deltage, og så starter bukkejagten jo i morgen tidlig, og her det godt at være en helt skarp. Det hjælper sådan en løbetur til, lød det med et smil fra Jesper.
Selvom Ardenløbet først og fremmest handler om hygge, samvær og motion i skøn natur, blev årets vindere:
3,5 km ruten:
Drenge under 14 år: Andreas Østergaard
Piger under 14 år: Ditte Vejnø
Herrer: Kurt Christensen
Damer: Grete Roed
5,0 km ruten:
Drenge under 14 år: Sander Nielsen
Piger under 14 år: Sofie Ulrich
Herrer: Thorkild Brandt
Damer: Line Sørensen
10,6 km ruten:
Drenge under 14 år: Albert Pedersen
Piger under 14 år: Ira Olsha
Herrer: Emil Vejnø
Damer: Tanja Munkholm