132 til senior-stævne i Hadsund Hallerne
Næsthøjeste antal deltager, fortæller Hadsund Badmintonklub
HADSUND: Det var det næsthøjeste antal deltagere, vi har haft på de 60+ seniorstævner, vi har holdt, oplyser stævneleder Niels Vestergaard fra Hadsund Badmintonklub.
60+ seniorstævnet blev holdt onsdag 13. marts fra kl. 09:00, hvor deltagerne skulle gennem 199 kampe på 6 timer, hvilket giver 18 minutter til hver kamp.
Bag stævnet står DGI, der holder 4 stævner om året med Løgstør, Hjørring Vraa og Hadsund som værter, og i Hadsund var det største hold fra Langholt med 20 deltagere og Øster Hurup og Hadsund havde 14 deltagere med.
- I år var vi forskånet for alvorlige ulykker, fortæller Niels Vestergaard videre: - kun en enkelt deltager måtte tage hjem med en fiberskade, så heldigvis var der ikke brug for hjertestarterne og førstehjælpen for personalet og de frivillige, der alle har en uddannelse i førstehjælp,