100 til temadag i Ældre Sagen

Socialrådgiver Anne-Birgitte Sindahl fra Ældre Sagens rådgivning fortalte

06. april 2019 kl. 06.00

HADSUND: Knap 100 frivillige og pårørende takkede ja til at deltage, da Ældre Sagen Hadsund forleden holdt temadag om pårørende.

Socialrådgiver Anne-Birgitte Sindahl fra Ældre Sagens rådgivning fortalte om belastning og symptomer hos de pårørende, elektroniske muligheder, fuldmagter og værgemål, flytning til plejebolig og om, hvor pårørende kan hente hjælp. Deltagerne lyttede opmærksomt og stillede mange relevante spørgsmål.

Efter kaffen orienterede næstformand i Ældre Sagen Hadsund om de tilbud de frivillige i Ældre Sagen Mariagerfjord tilbyder. Hun præsenterede fire kontaktpersoner og nye pjecer, som beskriver tilbuddene.

To frivillige fra hhv. Hobro og Arden - Lilli Nielsen og Anita Andersen - præsenterede Ældre Sagens kommende tilbud om en sorg- og livsmodsgruppe, som begynder til august i Medborgerhuset i Hobro.

Her kan ældre, der har mistet, mødes under overskriften: Sorg heles ved at deles.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste