10 bilister kørte for stærkt på skolevej ved Hobro
Bilisterne røg i fælden på Hvilsomvej torsdag morgen
SNÆBUM: Politiet noterede 10 bilister for at køre for stærkt, da de torsdag morgen lavede færdselskontrol på Hvilsomvej ved Hannerup Skovvej, landsbyen Snæbum vest for Hobro.
Ordensmagten var på stedet mellem klokken 6.20 og 6.45.
- Når vi valgte at lave færdselskontrol dér skyldes det, at det er en skolevej, hvor børnene tager bus til skole, oplyser vagthavende ved Himmerlands Politi, Jørgen Chr. Nielsen.
Fartbegrænsningen på strækningen er 50 kilometer i timen.
De ti bilister, som står til bøde, kørte mellem 10 og 30 procent for stærkt. Først ved en fartoverskridelse på over 30 procent giver det klip i kørekortet.
En bilist blev skrevet for at køre uden førerret.