Billede beskrivelse

10 år med foder og tilbehør til kæledyr og hobbydyr

25. april 2017 kl. 13.37
Opdateret 27. april 2017 kl. 09.17

Så har Foder Butikken Englykke gennemlevet sin første 10 år.

Det markeres fredag 28. april.

Foder Butikken, som den hedder i daglig tale, sælger foder og tilbehør til kæledyr og hobbydyr.

Forretningen residerer i en staldbygning på Skovlvejen 4 nær Lille Binderup.

Men sådan begyndte det ikke.

Her lagde Tina og Danny Rolin ud i små lokaler og købte starten dyrefoder hjem til familie, venner og eget forbrug.

De havde det hele i baggangen, og det gik godt i et par år.

Men stadig flere kunder, der også ville købe foder og tilbehør, dukkede op.

Så enten måtte man lukke eller også finde nye lokaler, lød parrets ræsonnement.

Derfor blev den ene ende af staldbygningen renoveret og bygget om til over 200 kvadratmeter butik.

Siden kom såmænd en lille ekstra tilbygning med nyt indgangsparti til.

Også parkeringspladsen er udvidet, så det er muligt at parkere tæt på døren.

- Det har været 10 gode år med masser gode trofaste kunder, dejlige oplevelser og mange grin og hygge stunder, erklærer Tina og Danny Rolin, som glæder sig til at fejre jubilæet fredag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste