Billede beskrivelse

Himmerlandsk formand for nordjysk erhverv

30. juni 2023 kl. 07.58

NORDJYLLAND: Man skal nu til Vesthimmerland, hvis man vil møde formanden for det nordjyske erhvervssamarbejde "Business Region North Denmark" på hjemmebane.

Indtil denne uge var det ellers Frederikshavns borgmester Birgit Hansen (S), som bar den titel, men det blev der torsdag lavet om på. Nu er det Per Bach Laursen (V)der har overtaget førersædet.

Samarbejdet forbinder erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner, brancheorganisationer, erhvervsfremmeaktører og mange flere. 

- Vi har en unik position i forhold til at skabe gode rammer for udvikling og vækst i Nordjylland og forfølge vigtige fælles mål, som gavner hele regionen, og som den enkelte kommune ikke kan gøre alene, siger den nye formand.

Det gælder blandt andet temaer som Forsvaret og grøn infrastruktur, elektrificering af jernbanen og den tredje limfjordsforbindelse. 

Birgit Hansen byder den nye formand velkommen på posten og bliver selv siddende i formandskabet for "Business Region North Denmark" som næstformand.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste