Frække tyve stjal en rendegaver som denne, lige ved siden af morgenmalkningen. Men næsten 300 hjalp med at finde den, og nu står den atter på gården i Himmerland
Livet her

Fik stjålet milliondyr traktor - fandt den ved et usandsynligt held

2800 hjalp med at finde stjålet rendegraver, der var ved at blive kørt langt væk

17. marts 2023 kl. 08:35

FARSØ: - Den ser vi nok aldrig igen.

Ærgrelsen var stor, da Helle og Kurt Hastrup kom ud i laden ved Fredbjerg, hvor gårdens rendegraver stod, klar til dagens opgaver.

Frække tyve havde listet sig ind og kørt den bort, mens ansatte malkede køer kun 20 meter væk ved 4.30-tiden om morgenen. Og når maskiner først er væk, findes de sjældent igen.

Svigerdatter greb ind

- Vi troede ikke der var noget at gøre. Men vores svigerdatter Anja synes vi skulle efterlyse den på Facebook. Vi tænkte at der vel kun var et par stykker, der ville læse og dele efterlysningen. Men det kunne selvfølgelig ikke skade noget at prøve.

Landmandsparret blev imidlertid behageligt klogere. Efter nogle timer var opslaget med beskrivelse af rendegraveren og et foto delt op mod 2800 gange. og efter yderligere nogle timer ringede telefonen med en god besked:

Kage-sulten

- Det var en vores søn, som vi har gården med, havde arbejdet med. Han havde fundet vores rendegraver på en rasteplads kun ti kilometer væk og fået den stoppet, fortæller Kurt Hastrup, som stadig ikke helt kan tro på familiens held.

Manden i telefonen havde såmænd lige været færdig med noget markarbejde, og besluttede med en anden at køre til bageren og forkæle sig med lidt kage. På vejen så de en mand, der strammede transportbånd om en rendegraver, der var kørt op på en gardin-trailer, forklarer Kurt Hastrup.

Serie af held

- De fik sikret at den ikke kørt nogle steder, hos manden, der ikke lod til at vide, at den var stjålet. Så ringede de til os, og vi ringede til politiet, der kom hurtigt. Nu er den her igen, siger Kurt Hastrup, som stadig ikke helt kan forstå den kæde af heldige omstændigheder, der fulgte efter tyveriet.

Først at de fik efterlyst rendegraveren på Facebook. Derefter at nogen så den. At gardintraileren stod åben, så man kunne kigge ind, lige da en kagesulten landmand kørte forbi. At traileren stod på en rasteplads, hvor man kunne se den fra vejen.

At landmanden gjorde sig den ulejlighed lige at tjekke traileren. Og at det lod sig gøre at stoppe den uden det store bøvl.

- Vi hører tit om noget, der bliver stjålet. Men nu er det slut. Nu får vi sat GPS på rendegraveren, så den er let at finde, hvis den bliver stjålet igen, lover Kurt Hastrup sig selv og familien. 

Rendegraveren står i en lille million kroner som ny.

Annonceret indhold

Nyeste