Knud Høirup har guitaren med, når han optræder i Løgstør Kirkes glasfoyer på fredag ?Foto: Heine Pedersen
Livet her

Viseaften med Knud Høirup

Knud Høirup har guitaren med, når han optræder i Løgstør Kirkes glasfoyer på fredag

04. september 2019 kl. 10:50

LØGSTØR: Visesangeren Knud Høirup er en af vore fine, lokale visesangere og guitarister. Fredag den 6. september kl. 19.30 er der mulighed for at høre ham i Foyeren ved Løgstør Kirke.

Ofte ser man Knud Høirup i gadebilledet, og er man heldig, har han også sin guitar med. Han skriver selv sine sange, som gerne handler om limfjordsegnene, bl.a. Livø og Løgstør. Desuden har han skrevet om mennesker og situationer, han er stødt på i sit liv, mest viser men også kortere prosatekster. Og så har han også skrevet salmer. Så vi kan godt glæde os til at høre en blandet landhandel af det hele, når han holder viseaften i Løgstør Kirkes glasfoyer.

I 2011 udgav Knud Høirup CD’en ”Limfjordsstemninger” (med den tilhørende fine tekst- og billedbog). På denne CD kan man høre et bredt udvalg af hans dejlige sange, og den giver et fint billede af Høirups musikalske og tekstlige univers. Mon ikke vi også får nogle af disse sange at høre i glasfoyeren. Alle er velkomne, og der er fri entré til denne stemningsfulde aften med Knud Høirup.

Annonceret indhold

Nyeste