Billede beskrivelse

Til golf ad søvejen

Made in Denmark-arrangører indsætter el-både på Sjørup Sø

08. maj 2019 kl. 10.30

GATTEN: Når golfturneringen Made in Denmark 23.-26. maj vender tilbage til Himmerland Golf og Spa Resort i Gatten, er man som tilskuer ikke blot henvist til at komme anstigende til fods eller pr. bil.

Som noget nyt kan man i år også arrivere til Made in Denmark ad søvejen.

I samarbejde med Grundfos bliver der til årets turnering indsat en såkaldt Shuttle Boat, der i forbindelse med turneringen vil sejle i fast pendulfart henover den smukke Sjørup sø.

Sejlruten går fra en midlertidigt anlagt ”Sydhavn”, der ligger lige ved indkørslen til P1, og til ”Nordhavnen”, hvorfra der kun er to minutters gang til den nye 1. tee.

Sejlturen vil bl. a. føre de søfarende forbi det berømte hul 16, Himmerland Hill, fra vandsiden, og i det hele taget venter der Shuffle Boat-passagerne en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, forudser Thomas Nielsen, kommerciel chef i Made in Denmark.

- Sjørup sø er fredet, og det er kun tillladt at sejle i søen med el-både, så søens dyreliv og biodiversitet ikke forstyrres.

- Derfor er vi også glade for, at Grundfos bakker om om idéen, der også er i perfekt synergi med deres værdier, siger han.

Bådene har plads til op til mellem 8 og 12 personer, og en tur varer cirka 10 minutter hver vej.

Der vil i forbindelse med Made in Denmark blive indsat flere både, så der forhåbentlig stort set ikke bliver nogen ventetid for de tilskuere, der vil benytte vandvejen frem for at gå op til Backtee Course.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste