Tag med på svampetur
Turen arrangeres af Haveselskabet 21. september kl. 14.00 og foregår i Uhrehøj Plantage
UHREHØJ: De fleste mennesker holder af at spise vilde svampe, som indgår i mange sammenkogte retter, men kun få tør at samle svampene selv.
Disse svampeelskere kan få en kyndig indføring i indsamling af spiselige svampe, så man undgår de giftige svampe.
Turen arrangeres af Haveselskabet 21. september kl. 14.00 og foregår i Uhrehøj Plantage. Man mødes på P-pladsen midt i plantagen.
Turen ledes af den kyndige svampekender, chefbibliotekar Bo Jacobsen.
Turen koster 25 kr. og dette indbefatter en hjemmelavet porsesnaps til at varme sig på. Svampeturen er åben for alle interesserede.