Billede beskrivelse

Stjerneløb for børn i Hobro

Løbet begynder med samling klokken 9.30 på Store Torv

10. april 2019 kl. 08.36

HOBRO: Sct. Georgsgilderne i Hobro holder spejderløb for de 6-12-årige i Hobro by lørdag 13. april.

Løbet begynder med samling klokken 9.30 på Store Torv. Af hensyn til de mindste deltager er løbet lavet som en stjerne.

Fra torvet sendes børnene ud til en post, hvor de skal løse en opgave, for derefter at vende tilbage til torvet.

- Der er i alt seks poster på ruten, som har Adelgade som midterakse. Derved undgår vi trafikken, fortæller Hans Lauge fra Sct. Georgsgilderne.

Når alle poster er klaret, er der pølser og sodavand til børnene på Ambupladsen.

Mellem 60 og 70 børn plejer at deltage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste