Andre Rieu - kan endnu engang opleves på det store lærred i Løgstør Bio i dagene omkring nytår. PR-foto
Rieu-billetter til salg
Andre Rieu - kan endnu engang opleves på det store lærred i Løgstør Bio i dagene omkring nytår
LØGSTØR: Billetsalget til André Rieus nytårskoncert i Løgstør Bio er nu åbnet.
Årets nytårskoncert tager biografgængere verden rundt med på en rejse til en række af de koncertscener, hvor André Rieu har optrådt i løbet af sit nu 70 år lange liv: blandt andet Schönbrunn i Wien, Radio City Music Hall i New York og Coronation Concert i Amsterdam.
Ind imellem taler André Rieu med værten Charlotte Hawkins om sit liv, om kærlighed og om musik, samtidig med at han viser biografgængerne rundt i sit hjem i Maastricht.
Løgstør Bio byder velkommen til gæsterne med et glas bobler.