Billede beskrivelse

Releaseparty i Rebildcentret

I forbindelse med arrangementet på søndag vil forfatterne interviewe tidligere Regan Vest-medarbejdere på scenen

24. september 2019 kl. 15.50

ROLD SKOV: I 2014 udgav forfatterne Karsten Pedersen og Poul Holt Pedersen bogen ”Danmarks dybeste hemmelighed” om Regan Vest.

I bogen beskriver forfatterne detaljeret om og hvorfor, de danske myndigheder i 1960’erne opførte en atombunker - REgeringsANlæg Vest - som skulle rumme regeringen, kongehuset og ledende embedsmænd i tilfælde af en 3. Verdenskrig.

I samarbejde med Lars Allan Haakonsen og Henning Brinckmann udkommer bogen nu i omskrevet form til undervisningsbrug. Bogen hedder ”DEN KOLDE KRIG & REGAN VEST”, og i anledning af bogudgivelsen inviterer forfatterne søndag 29. september til ”Release-party” i Rebildcentret,

I forbindelse med arrangementet vil forfatterne interviewe tidligere Regan Vest-medarbejdere på scenen. Publikum kan selv stille spørgsmål, og der vil også være mulighed for at se sig omkring i Rebilcentrets 700 kvadratmeter store udstilling om Regan Vest og den kolde krig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste