Billede beskrivelse

Retsmediciner har undersøgt menneskelignende knogle fra Rold Skov

11. september 2023 kl. 10.00
Opdateret kl. 11.03

Et fund af en menneskelignende knogle i Rold Skov skabte søndag bekymring for, at der kunne være sket en forbrydelse. Politiet fik anmeldelsen fra en borger klokken 14.55 søndag og tog ingen chancer. 

Man fik knoglen undersøgt af en retsmediciner. Heldigvis viste det sig, at knoglen stammede fra et dyr og ikke fra et menneske, oplyser politikommissær Lars Rosenvinge, vagthavende ved Himmerlands Politi. 

Knoglen lå i skoven i en kompostdynge i nærheden af noget tøj. Og det var ikke mindst nærheden til tøjet, som fik finderen til at frygte for, at der var begået en kriminel handling. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste