Muff og Langkilde gæster Støvring med magisk julekoncert
Katrine Muff Enevoldsen & Johannes Langkilde, kendt fra Fællessang hver for sig på DR, inviterer til en særlig koncertoplevelse med julen som omdrejningspunkt for smukke og medrivende sange.
Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum, når Muff og Langkilde tager publikum i hånden og byder på traditionelle julesange fra ind- og udland, kendte højskolesange og deres egne favoritter fra den danske populære sangskat.
Johanne Langkilde, kendt som TV vært gennem næsten 20 år, tidligere korrespondent i USA og forfatter til flere bøger, har som pianist og trompetist altid haft sit fundament i musikken. Lige så længe har han spillet og formidlet musik med nogle af Danmarks bedste orkestre og har sit fundament i jazzen. I Fællessang hver for sig fik Danmark for alvor indblik i, at musikken er en lige så stor del af Johannes liv som journalistikken.
Katrine Muff Enevoldsen kendt som sangerinde og pianist i Fællessang hver for sig på DR, hvor hun med sin smukke stemme og sin store indlevelse og viden om musik har bragt sangene helt tæt på seerne. Katrine er desuden komponist, korleder og højskolelærer og er også kendt som sangcoach i talentshowet X Factor og DR-programmet Fra skrål til skønssang.
Hvornår? Onsdag den 29. november kl. 19:30
Hvor? Støvring Kirke