Limfjordsskolen fejrer jubilæum over fire dage i uge 39

Onsdag aften 25. september er der jubilæumskoncert i Løgstør kirke, hvor Limfjordsskolens kor vil synge, og elever vil optræde med andre musikalske indslag.

19. september 2019 kl. 10.41

LØGSTØR: Der er sket meget, siden Limfjordsskolen i 1969 blev oprettet som en husholdningsskole for piger med udviklingshæmning.

I dag er Limfjordsskolen et efterskolelignende tilbud, hvor unge med udviklingshæmning kan tage deres STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), mens de bor på skolen.

Limfjordsskolen har i dag 33 elever i alderen 17-22 år, som kommer fra otte kommuner i Region Nordjylland og to kommuner i Region Midtjylland, og stort hele uge 39 på skolen kommer til at stå i 50 års jubilæets tegn.

Onsdag aften 25. september er der jubilæumskoncert i Løgstør kirke, hvor Limfjordsskolens kor vil synge, og elever vil optræde med andre musikalske indslag.

Torsdag er der reception og åbent hus.

Fredag er hviledag, og lørdag er der fest i Lanternen for bl.a. nuværende og tidligere elever.

Til åbent hus-arrangementet om torsdagen er der mulighed for, at alle interesserede at komme op på Granlyvej og se Limfjordsskolen.

Der vil være mulighed for rundvisning og for at se en udstilling om Limfjordskolens historie.

Der vil også være stort gratis kagebord og pølsevogn, og til børn og barnlige sjæle er der hoppeborg og gratis slush ice.

Mandag, tirsdag og onsdag i dagene inden fejringen er der emneuge, som omhandler jubilæet og året 1969.

Her vil eleverne lære om tiden omkring Limfjordsskolens ”fødsel”.

Det vil ske gennem en praktisk tilgang, hvor eleverne f.eks. laver ting, som kan bruges/vises til åbent hus og til jubilæumsfesten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste