Kulturarv til eftersyn
Broder Berg - gæsteoptræder torsdag som foredragsholder hos Folkeuniversitetet Vesthimmerland
LØGSTØR: Er kulturarv mest af alt gamle bygninger, landskaber og monumentale vartegn, eller kan den også findes i så lille og diskret et udtryk, så vi knap ænser den? Hvordan afgør vi, hvad der er hvad? Og hvad skal bevares og hvad ikke?
Det er bl. a. nogle af de spørgsmål, mag.art. og museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum, Broder Berg, vil tage under behandling, når han torsdag 21. november holder foredrag i Løgstørs gamle byrådssal.
Sikkert er det i hvert fald, at Vesthimmerland er mættet med en meget gammel og rig historie, der er tæt knyttet sammen med Danmarks-historien. Det vil Broder Berg bl. a. også være med til at skærpe tilhørernes blik for, når han torsdag gæsteoptræder som foredragsholder hos Folkeuniversitetet Vesthimmerland.