Der plejer at være flot opbakning til grillaftenen i Kulturhusets hyggelige gårdhave.
Det sker

Kom til hyggelige arrangementer med grillbuffet og morgenmad

10. juni 2023 kl. 12:01

Traditionen tro markerer Kulturhusforeningen i Arden afslutningen på forårssæsonen med et par hyggearrangementer i Kulturhusets gårdhave. I år sker det som en del af sommerfestens program.

Torsdag den 15. juni er der grillaften for børn og voksne fra kl. 18.00. Her tænder Keld Thygesen og Kim Frederiksen op i grillen og byder på den velkendte velassorterede grillbuffet.

Det sker til akkompagnement af lokale Under Cover, der består af Henrik Hammer, Claus Dønvang og Henrik Christensen. De vil underholde aftenen igennem. På biblioteket vil der være aktiviteter for børn fra kl. 17.00 til 21.00.

Også den gratis morgenkaffe om lørdagen er populær.

Lørdag den 17. juni er der gratis morgenkaffebord fra kl. 08.00 til 10.00. Her vil Arden Handel & Håndværk servere gratis morgenkaffe og rundstykker i gårdhaven, mens de lokale Rebild Spillemænd underholder.

Der vil også være lejlighed til at møde repræsentanter for Lokalhistorisk Arkiv og Det Blå Værested og høre mere om deres aktiviteter. 

Fra kl. 08.30 er der stort bogsalg på biblioteket, hvor man kan gå på bogjagt mellem masser af kasserede bøger.

Annonceret indhold

Nyeste