Klejtrup ruster sig til oktoberfest
Klejtrup er klar til at give den gas lørdag 5. oktober.
KLEJTRUP: Traditionen fortsætter i Klejtrup lørdag 5. oktober, hvor oktober er lig med oktoberfest for alle voksne i byen.
Og hvor hallen omdannes til en flot og festlig ramme for en kanonsjov aften
Byens foreninger i samarbejde, som står bag festen - KFUM Spejderne, Klejtrup Idrætsforening, Klejtrup Boldklub, Borgerforening samt Handelsstandsforening
Eneste forandring fra i fjor er, at festen åbner lidt tidligere.
Arrangørerne ser frem til en super hyggelig og sjov aften i festligt selskab med spisning (schnitzel naturligvis), musik og drikkevarer i stride strømme i flotte pyntede omgivelser.
Og så naturligvis lederhosen og tyrolerkjoler så langt øjet rækker
Igen i år håber man at kunne samle over 300 mennesker.
Den store opbakning år efter år skyldes netop samarbejdet mellem foreningerne og det stærke sammenhold i og omkring byen.
Ellers ville en landsby med under 1000 indbyggere næppe være i stand til at samle så mange festklædte mennesker.
Overskuddet fra festen går som altid til Klejtrups fond for byfornyelse, så hele byen får gavn af festens overskud.