Billede beskrivelse

"Kærligheden brænder" på Store Torv i Hobro

Fede Finn & Funny Boyz kan høres live på lørdag

18. september 2018 kl. 07.55

HOBRO: Hvem husker ikke kæmpehittet "Kærligheden brænder" tilbage fra 2007?

Og mon ikke også Fede Finn & Funny Boyz spiller sangen, når de på lørdag 22. september klokken 10 kan opleves på Store Torv i Hobro i forbindelse med "Gang i Danmark".

Bandet har gennem årene haft flere udskiftninger. Senest er Judy Glosted kommet til som den kvindelige sangerinde i bandet. Hun er tidligere cirkusprinsesse fra det hedengangne Cirkus Benneweiss.

- Jeg er på ingen måde klar til at trække mig tilbage fra showbiz, og da slet ikke fra Fede Finn & Funny Boyz, der er mit livsværk, siger bandets stifter Lennart Johannessen.

- Vi er derfor meget stolte over og glade for, at vi har lavet en aftale med en ny sangerinde, der fremover skal være med til at tegne bandet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste