Australske Chris Tanner er solist, når Jazz Hobro 1. juni runder forårssæsonen af med et frokostjazz-arrangement på Cafe K. PR-foto
Jazz til frokosten på Cafe K
Jazz Hobro slutter forårssæsonen af med frokostjazz på årets første sommerdag.
HOBRO: Lørdag 1. juni disker Cafe K op med en lækker buffet, hvorefter den lokale jazzscene en time senere indtages af den australske klarinettist, Chris Tanner og hans velspillende kvartet.
Chris Tanners udgangspunkt er den traditionelle jazz, men han spænder meget videre - med hints til både Benny Goodman, gipsy-musikken og mere moderne klarinettister.
Med på scenen har han Mads Søndergaard på piano og harmonika, Henrik Bay på guitar og Andreas Møllehøj på bas.
Man kan som sædvanlig bestille plads - både til buffet’en og musikken - ved at ringe til Cafe K på telefon 98511850.