Fint fremmøde til sidste års premiere på Skørping Midsommer Lounge. I år håbes på endnu flere gæster. Foto: Privat
Det sker

- I år bliver det, som vi drømte om sidste år

14. maj 2022 kl. 14:15

Selvom Skørping Midsommer Lounge fik en flot premiere sidste år, så glæder arrangørerne sig alligevel ekstra meget til dette års udgave, der kan holdes helt uden restriktioner. Skørping Midsommer Lounge 2022 løber ad stablen lørdag 25. juni.

- Vi havde en dejlig premiere på Midsommer Loungen sidste år med nogle skønne musikere, der leverede varen og omkring 800 gæster, der sikrede en god stemning. Alligevel blev dagen noget amputeret på grund af corona-restriktioner, hvor publikum blandt andet skulle inddeles i zoner og der var ingen boder, fortæller Anders Hoffgaard.

Musik, hygge og stemning er hovedingredienser ved Skørping Midsommer Lounge. Foto: Privat

Han er en af initiativtagerne til Midsommer Loungen, som afholdes i parken ved det tidligere privathospital på Himmerlandsgade i Skørping.

- I år bliver det sådan et arrangement, som vi drømte om sidste år, og jeg håber, at vi kommer op over 1.000 gæster i løbet af dagen. Der er jo gratis adgang, og for mange kunne det måske være den perfekte start på sommerferien.

- Skørping Idrætscenter vil stå for salg af drikkevarer, mens der bliver fem forskellige madboder, der står for salg af forskellige lækkerier. Der bliver noget for alle.

Dette års musikprogram byder på: Tundra, Thomas Blum, D´troit, Jyder der flyder og Get Back. Foto: Privat

- Og selve musikprogrammet er vi også stolte af. Her byder vi på Tundra, Thomas Blum, D´troit, Jyder der flyder og Get Back, der alle er stærke lokale kunstnere, så jeg tør godt garantere gode og stemningsfulde musikoplevelser, slutter Anders Hoffgaard.

Skørping Midsommer Lounge finder sted lørdag 25. juni med start klokken 13.00.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu