Hjalmer synger i Mariager
Hjalmer - giver koncert i Mariager 1. december.
MARIAGER: Den unge fynbo Hjalmer - søn af nationalskjalden Kim Larsen - er godt i gang med at charmere sig ind på livet af danskerne med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer.
Netop nu er han aktuel med et nyt album - og ikke mindst med en dejlig ny julesang, som inden længe vil kunne opleves i årets julekalender.
Begge dele vil utvivlsomt også sætte præg på repertoiret, når Hjalmer 1. december giver Rytmus-koncert i Den Gamle Biograf i Mariager.