Billede beskrivelse

Hanne Boel på scenen i ALFA

Hanne Boel - giver fredag 22. november akustisk koncert i Vesthimmerlands Musikhus ALFA i Aars

16. november 2019 kl. 06.00

AARS: Hun havde egentlig trukket sig lidt tilbage fra scenen for at hellige sig et professorat på Rytmisk Musikkonservatorium i København, men som en anden gammel cirkushest er hun nu tilbage i savsmuldsarenaen: sangerinden Hanne Boel.

Fredag 22. november kan hun opleves ved en akustisk koncert i Vesthimmerlands Musikhus ALFA i Aars sammen med guitaristerne Jens Runge og Jacob Funch.

Hanne Boel brød for alvor igennem som sanger i 1988 med sin første soloplade ’Black Wolf’, som blandt andet indeholdt storhittet ”Son of a Preacherman”.

Hun har siden udgivet mere end 18 albums, hvilket har gjort hende til en af de mest sælgende danske kunstnere med over 2,5 mio. solgte plader.

I forbindelse med den aktuelle akustiske efterårstour nyfortolker hun egne hits fra fortid såvel som nutid og kombinerer eget bagkatalog med personlige og karakterfulde fortolkninger af sange, som står hendes hjerte nær.

Publikum i Aars kan således forvente en kombination af det prøvede, det nye, det soul’ede, det blues’ede og det jazz’ede - alt det, som har gjort Hanne Boel til den sangerinde hun er i dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste