H.C. Andersen som den kristne romanforfatter
Foredraget i Mariagerfjord Kirkehøjskole handler om H. C. Andersen som romanforfatter
HOBRO: Livet - det dejligste eventyr.
Under den overskrift runder Mariagerfjord Kirkehøjskole sæsonen af lørdag 23. marts i Hobro Kirkecenter.
Det er sognepræst dr. theol. Kaj Mogensen, som kommer og taler om kristendommen i H. C. Andersens forfatterskab.
H. C. Andersen er kendt for sine eventyr, men han var også romanforfatter.
Ved dette foredrag er det især romanerne, der lægges vægt på.
Dagen byder også på oplæsning af H. C. Andersen eventyr v. lektor Ole Bent Larsen.
Der sluttes af med generalforsamling.
Her er du velkommen til at komme med dine idéer til næste års program i Kirkehøjskolen.