Gribende beretninger: Drabschefen fortæller sin historie
Mød tidligere drabschef Jens Møller Jensen, som fortæller om nogle af de mest dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker. En del af sagerne er omtalt i hans helt nye bog "EFTERFORSKET", som udkom 12.oktober.
I over 37 år har tidligere drabschef Jens Møller Jensen været med til at efterforske en lang række kriminelle sager.
Han har stået på gerningssteder midt om natten, talt med pårørende og mødt drabsmænd i jagten på retfærdighed. En jagt, som i mange tilfælde har ført til opklaring af nogle af nyere tids største kriminalsager.
Mest kendt er nok ubådssagen, som i 2017 gik verden rundt. Men Jens Møller Jensen stod også i spidsen for efterforskningen under terrorangrebene i København ved Krudttønden og Synagogen. Han har været med til at efterforske drabet på revisoren på Østerbro, bomben på Hotel Jørgensen og sagen, pressen kaldte "morfarmorderen".
Publikum hører, hvordan det er at arbejde med så megen ondskab, og alligevel tro på det bedste i livet.
Drabschefen åbner også op for de personlige følelser og tanker, som har fyldt i jagten på gerningsmændene.
Køb billet i døren.
Hvornår? Onsdag den 1. november kl. 19:00
Hvor? KulturStationen Skørping