Gøg og Gokke tilbage på biografens lærred
I denne uge kan Løgstør Bio præsentere tre nye film.
LØGSTØR: Den første er filmen om Gøg og Gokke.
Filmen handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendt for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin.
Det er dog ikke kun deres fascinerende og tryllebindende komiske talenter, filmens instruktør Jon S. Baird har valgt at fokusere på, men årene efter de to komikeres imponerende karriere.
Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tour til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne. Desuden går touren ikke helt som ønsket, og da også snart helbredet og deres indbyrdes forhold skranter, er spørgsmålet om denne rejse vil blive Stan og Laurels svanesang?
Den anden film er Avengers: Endgame.
Det fjerde kapitel i Avengers-sagaen er kulminationen på en episk historie fortalt over 22 indbyrdes forbundne Marvel-film.
Efter det på gruopvækkende vis lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde voldsomt ud i Avengers’ rækker, må de tilbageværende superhelte indse, hvor skrøbelig vores virkelighed er – og hvilke ofre, der må bringes for at beskytte den - og satse alt i det endelige opgør i Marvel Studios’ storslåede afslutning på 22 film, ”Avengers: Endgame”.
Den sidste film er Den eventyrlige skov
Da Junes mor bliver syg og kommer på hospitalet, har June ikke længere lyst til at lege i den fantasiverden - Den eventyrlige park - som de har skabt sammen.
Hun har ikke længere lyst til at bygge sine drømmes rutsjebane eller en verden, hvor tyngdeloven ikke gælder. Hun forlader sine legekammerater, chimpansen Peanut, bjørnen Boomer, grisen Greta, pindsvinet Steve og mekaniker-bæverne Gus og Cooper.
Men på en tur i skoven opdager hun, at det ikke er sådan at forlade parken, for her står hun pludselig midt i forlystelsesparken, som nu er ved at forfalde og forsvinde ind i mørket.
Hun forstår, at der er visse ting, man ikke bare kan opgive og går i gang med at kæmpe for den eventyrlige park.