Gamle fotos på stort lærred
Gamle Løgstør-fotos som disse vil 7. og 8. oktober kunne opleves på det store lærred i Løgstør Bio.
LØGSTØR: 7. og 8. oktober vil der igen optræde gamle Løgstør-fotos på det store lærred i Løgstør Bio.
Billederne er udvalgt fra Løgstør Lokalarkivs samlinger, og der er taget nye fotos af de forskellige lokaliteter, så man kan se de forandringer, der er sket i årenes løb.
De gamle fotos er hovedsagelig fra 1950erne og tiden frem, og publikum i salen må hellere end gerne komme med kommentarer under visningen.
Det er Finn Jensen fra arkivet, der har planlagt foredraget, der varer godt et par timer med en lille pause halvvejs.
Billetter kan allerede nu købes via Løgstør Bios hjemmeside eller ved henvendelse i biografen i åbningstiden.