Billede beskrivelse

Fremmed fugl fortæller i Farsø

Mogens Poulsen - holder mandag foredrag om bl. a. økologi på Hotel Farsø.

02. marts 2019 kl. 06.00

FARSØ: Folkevirke Vesthimmerland er også en del af kulturugen AHA.

Mandag 4. marts rykker Folkevirke ud med foredraget ”Fra københavnerdreng til økologisk landmand” v/ foredragsholder og meget mere Mogens Poulsen.

Hans foredrag er en usædvanlig historie om manden, der også er blevet benævnt som ”fuldstændig fejlkastet i rollen som salgschef” på Thise Mejeri. En stilling, som han ikke desto mindre bestred i 20 år.

- Jeg tror, mit hovedbudskab er, at vi skal være åbne, nysgerrige og tillidsfulde i vores modtagelse af fremmede, der kommer til Danmark/Vestrup. På samme måde, som det skete for mig og min familie, da vi som fremmede fugle landede i det i vores øjne lille eksotiske og fremmedartede landsogn, hvor der var lys i Vestrup missionshus mindst en gang om ugen, fortæller Mogens Poulsen selv.

Foredraget holdes - som Folkevirke Vesthimmerlands øvrige arrangementer - på Farsø Hotel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste