Fotoudstilling i golfklub
Fotograf Mogens ”Livsnyder” Lynge har lavet en ny udstilling med sine lokalmotiver
LØGSTØR: Fotograf Mogens ”Livsnyder” Lynge har lavet en ny udstilling med sine lokalmotiver - ophængt på forskellige materialer - f.eks. på aluminiumsplader eller direkte opklæb på ramme.
Hver eneste dag tager han billeder af de ting, han ser og møder på sine morgenture med hunden Cody.
De udstillede fotos er bare prøver på fotos, idet man kan få lavet ethvert af de billeder, der tages på morgenturene.
Udstillingen er kommet i stand i samarbejde med Jakob Tophøj, som har det lille firma, Haandkraft, der bl.a. laver flotte håndlavede rammer i forskellige træsorter og størrelser, møbler mv.
Nogle af disse rammer er anvendte på fire af de udstillede fotos og fås med eller uden foto.
Udstillingen hænger i golfklubbens klublokale og kan ses indtil videre.